Så er vi halvvejs gennem staterne!

Så er vi halvvejs gennem staterne!

Så er vi nået halvvejs på tværs af USA, og vi bliver ved at få nye oplevelser hver dag. Nogen mente, inklusiv mig selv i forvirrede øjeblikke, at man muligvis kunne komme til at kede sig på sådan en lang ferie... Langt fra! Hver dag er forskellig fra den forrige, og hver stat er forskellig fra den sidste. Jeg er meget overrasket over, hvor godt jeg synes om USA. De er er ikke så dumme endda de amerikanere.

Naturen herovre er helt ubeskrivelig, og derfor vil jeg heller ikke begive mig ud i en længere afhandling om vores diverse ture i nationalparker m.m. I kan se de "få" billeder jeg har lagt op, og ellers må I tilmelde jer et af de populære "jeg-er-lige-kommet-hjem-fra-mit-livs-rejse" diasshow, som helt sikkert vil blive afholdt snarest muligt efter min hjemkomst :)

Alt i alt, så har jeg det rigtig godt, og nyder turen alt hvad rammer og tøj kan holde. Jeg vil nu overlade resten af pladsen til fotografier og tilhørende beskrivelser:

Så blev man 25 år med en gin tonic i hånden og et par letklædte mænd i baggrunden - selvfølgelig i Las Vegas

1. dag som 25-årig fejres på Hotel Hilton (tak internettet for gode tilbud!) nede ved poolen, Jeg var dog ikke i stand til at holde en gin tonic i hånden - desværre.

LAS VEGAS BY NIGHT

LAS VEGAS BY NIGHT
 Jo den er god nok, dette billede er taget inde i et hotel. Hotellet havde Venedig som tema, og det er 100000%, hvis ikke mere, gennemført, både med kunstig himmel, gondoler og opera syngende italienere.

Her prøver jeg en oxygen bar i Las Vegas. Man får rør i næsen som en anden patient, og sidder derefter i baren og inhalerer forskellig farvede "luft", som gør en mere studieklar, mindre tømmermænds-ramt, mere koncentreret osv. Jeg var lidt skeptisk og valgte alligevel at spare mine penge, så jeg købte kun en lille stift som man kan inhalere, og på den måde miste appetitten. På den måde, tænkte jeg, at jeg også kunne spare et måltid. Sådan sparer man penge i USA.

Her overnatter vi et virkelig øde sted, der var ikke meget at se på... indtil stjerne kom frem. Det var til gengæld også helt fantastisk!

Vi tager os en velfortjent afslapningsdag ved Lake Tahoe. 

Camping livet forsødes med Irish Coffee

I en del af de nationalparker vi har overnattet i, har der været bjørne i området. På grund af at bjørnene har sammenkædet turister og mad, højst sandsynligt fordi et par hjernedøde turister har prøvet at håndfodre bjørnene, skal man lukke alt mad, hygiejne og andet duftende ind i en bjørneboks (se billede). De har før oplevet at bjørne har brudt ind i biler for at finde mad. Så den nat var jeg glad for, at vi ikke har mulighed for at gå så tit i bad, det skulle nok holde dem væk fra vores campingplads og bjørneboks. Vi har desværre/heldigvis, alt efter hvor gerne I vil have mig ædt af en livsfarlig bjørn, kun set én. Det var fra bilen, og den luntede væk mellem træerne så snart vi tog kameraet frem - øv bøv, men spændende at se en vild bjørn i det fri!

I nationalparken Yosemite

I Californien har det ikke regnet 1½ år, og de oplever nu den værste tørke efter 500 år! Det er tydeligt at se på naturen bl.a. ved denne skovbrand vi kørte forbi.

Jeg var desværre ikke så hurtig til at tage billedet ud af vinduet. Men her er en meget amerikansk valgplakat for Jay Varney som sherif, jeg gætter på at han er en såkaldt "gun-lover".

Det er en meget flot roadtrip vi er på. Vi stopper tit op og nyder et perfekt landskab folde sig ud foran os.

En drypstenshule var der også lige tid til. Selvfølgelig var der indlagt et mindre lysshow inde i hulen, det er trods alt Amerika, men det var nu imponerende alligevel.

Her var vi i en såkaldt spøgelses-by. Der var dog ikke særlig mange spøgelser i forhold til asiater... hvis I forstår.

Et lille billede af vores GPS. Som man kan læse, er det store afstande vi arbejder med herovre. (297 miles = 475 km). Vi kører gerne en 400-600 km om dagen, men det føles som ingenting, når man har den smukke udsigt gennem forruden og en god sang i radion.

Et eksempel på den flotte udsigt gennem forruden.

Vi har selvfølgelig også været i den obligatoriske Grand Canyon - det var også helt fantastisk. En virkelig speciel formation, som jeg aldrig har set noget mage til (den kommentar kunne jeg knytte til stort set alle vores oplevelser). 

..og så lige en helikopter tur ud over Grand Canyon, med æresplads ved siden af piloten. Jeg fik et glimt af jorden gennem Guds øje, som Karen Blixen ville have sagt.

Solnedgang over Grand Canyon. Vi skulle også have set en solopgang, men vi havde desværre læst forkert, så vi kom for sent.

Så er der lige et par elge til at hjælpe med opvasken.

En af de mange campgrounds som vi har sovet på. Denne her ligger ude i Nevadas ørken tæt ved Death Valley.

Den ægte hippie ånd er fundet frem.

Death Valley - rimelig død stemning i den hede (varmerekorden er 56 grader), og der er ikke mange steder med skygge -for ikke at sige INGEN!

Vi havde dog lige energi til at tage et billede på den meget varme køler af vores "hjem".

Det regner 1-2 cm om året i Death Valley.. Det regnede den dag vi var der, så føler man sig uendelig meget som en dansker på campingferie, unaset hvor langt man tager væk, så vil det altid regne.

Goodbye Las Vegas, nu drager vi videre ud i ørkenen, ældre og klogere.. i hvert fald ældre. Det bliver svært at slå den  fødselsdagsfest!

I Utah var vi ude og lede efter Amish, men kom også til en af de store Mormonbyer. Her så vi deres meget overdådige og meget hvide tempel. Vi snakkede da også med én, men fik alligevel ikke lov at komme ind at se templet. Det er kun de øverste som har lov til det. Spændende at høre om alligevel.

Her er vi i Zion Canyon, det er måske min ynglings nationalpark - ej, jeg ved det ikke, de er så fantastiske allesammen. Men her skulle man vandre ind mellem klipperne ved at vade igennem floder med vand fra de smeltede snetoppe, Der blev man tvunget til at mærke naturen - uuuhh det var koldt for tæerne. Men det hele værd!

Camping mad og solnedgang i Zion nationalpark.

Dejligt at komme til en stat som ikke er midt i en tørke, her står jeg under et vandfald - med lidt god vilje.

Her står jeg foran et vandfald.

Jeg er ved at lære bilen at kende efter 1 måneds tid. Forstår ikke, hvorfor ingen tør holde ved siden af mig?

Sidste billede i denne omgang. Vi er på vej ned gennem røde sand klipper i Bryce Canyon, det er også min ynglings-nationalpark sammen med alle de andre.

Tak for denne gang, flot klaret, at du kom igennem hele diasshowet! 

Har du mod på mere, så har Sofie Nissen lagt en masse billeder op på facebook fra vores tur, du kan finde dem via min profil.

Kan du godt lide mine rejsebeskrivelser og billeder, så prøv at se www.amandaitanzania.blogspot.com